”Children Need Arts – Global Summit” 2020 udskydes til 20. – 21. oktober

Som følge af WHO’s melding om, at Covid 19 nu er en pandemi, samt statsministeriets udmelding den 11. marts, har Barndrømmen besluttet at udskyde afviklingen af topmødet.

Vi har speakers og deltagere fra mange lande, hvoraf flere har indført rejseforbud på nationalt eller organisatorisk niveau. Det gælder også Danmark.

Det er af største vigtighed, at vi sammen forsinker smittespredningen så meget vi kan, og dermed giver sundhedssystemet det bedste udgangspunkt for at håndtere belastningen.

Har du allerede tilmeldt dig, vil du modtage yderligere information på den e-mailadresse, du benyttede ved tilmelding.

Vi håber, at alle må komme godt igennem denne tid – som individer, som fællesskab og som samfund på tværs af landegrænser.

De bedste hilsner
Dorthe Foged, direktør
Barndrømmen, Children Need Arts Foundation